Ny Cheftræner i Maeng Ho – Team Odense Taekwondo

Lars Egsvang

Lars Egsvang, 4 dan. er klubbens nye Cheftræner og har til opgave at sikre gode forhold og muligheder i træningen for både elever og trænere.

Han har dyrket kampsport siden han var 13 år og været træner siden han var 16 år. For både børn, unge og voksne.

Lars startede med at dyrke Kung Fu og gik senere over til at dyrke Jiu Jitsu og Ju Jutsu som han har gjort i mere end 10 år. Efterfølgende skiftede han til Taekwondo som han nu har dyrket i mere end 20 år.

Lars har altid haft fokus på at udvikle sig selv og den enkelte udøver. Alle skal opleve at de bliver bedre uanset deres niveau, alder, formåen og deres grad / bæltefarve. Udvikling stopper for ham aldrig.

 Som Cheftræner vil Lars arbejde for, at klubben bliver blandt de bedste og mest respekterede i Danmark.
Både når der ses på resultater og på træner-teamet.

Han elsker nemlig selv at være træner og se eleverne udvikle sig.

Og han ved, at dygtige og inspirerede trænere udfører spændende træninger og opnår dermed at gøre eleverne super dygtige.

Han ser formålet som Cheftræner som at sikre fremdrift i klubben, dygtige elever og dygtige trænere.

Hans mål er derfor at sikre motiverede og humørfyldte trænere, ordentlig struktur og gode muligheder for udvikling for både elever og trænere.

Lars har ansvaret for en rullende træningsplaner så klubben sikrer, at alle grene af Taekwondo trænes løbende. Det gælder grundteknikker, kamp, teknik, selvforsvar og klargøring til gradueringer.

Gradueringer er han også ansvarlig for i klubben sammen med det øvrige træner-team.

Ud over klubarbejdet er Lars trainer og underviser i TLA / Taekwondo Life Academy hvor han står for en del kurser, fællestræninger, tema-træninger og selv er trainer på dan-fortræningerne i TLA.

Han er samtidig med i gradueringspanelet ved selve dan-gradueringerne.

 

Lars Egsvang, 4. dan

Elever, forældre og trænere kan bruge Lars alt det de vil. På mail, telefon og sms.

Telefonnummer: 2876 0070

Mail: lars.egsvang@gmail.com